| Notater |
Ejendom:
Mindeord:
- Mindeord:
Harry Christensen " Højgården " Sneslev er ikke blandt os mere. Han ville være blevet 97 år d. 2.6.2010
Harry var født og opvokset på Viborg egnen i Jylland.
Som ung rejste han til Sjælland. Blev forvalter på statens forsøgsgård "Trollesminde" i Nordsjælland, hvor han mødte Harriet, som han blev gift med. Sammen købte de Høj-gården i Fredsgårde, i marts 1945.
Det var nok ikke de nemmeste tider at starte som selvstændig landmand, Da Danmark endnu var besat af tyskerne, men Harry viste sig at leve op til verset JYDEN HAN ER STÆRK OG SEJ. Han blev kendt og respekteret som en sand "slider"
Høj-gården blev hans livsværk, der efter datidens driftsform var meget alsidig, med heste, grise, køer og høns. Efter krigen var han blandt de første der fik traktor. Han fulgte med tidens udvikling, - så længe som han drev gården, og den passet og vedligeholdt over alt.
Harry var ikke en offentlig person, men var altid at finde ved landbrugsfaglige møder og sammenkomster. Under Ungarns krisen i 1956 meldte dog sig dog ind i hjemmeværnet, sammen med mange andre af sognets mænd, for at være i beredskab, hvis det værste skulle ske.
Da Harry fyldte 80 år forpagtede han jorden til os, der var nærmeste nabo, men han deltog stadig aktivt og hjalp til, når der var brug, for det, indtil han nogle år senere solgte gården til en anden nabo.
I mange år frem holdt han stadig haven, indtil benene ikke længere ville som han. Harry gik dog ikke i stå af den grund, brugte megen tid på fjernsyn og var en flittig læser af bøger fra bogbussen, med mere.
Harry skiltede ikke med sine følelser, men man tog ikke fejl af at han havde sine meninger.
Han var med sin beskedne livsførelse og holdning til livet, præget af en barndom i små kår og med en tro på, at vi mennesker er forpligtiget og skal være ansvarlige over for de opgaver som vi er blevet betroet.
Harry holdt af at gå i kirke, og levede til fulde op til salmen:
"Du gav mig, o herre
en lod af din jord, som jeg nu min egen må kalde.
Du gav mig et dagværk og brød til mit bord.
Her lever jeg trygt på dit mægtigste ord,
Der taler til mig som til alle.
Her bygges mit bo
Her nyder jeg ro
Og kan dig med glæde påkalde "
Harry og Harriet var barnløse, men for alle børn der boede i nærmeste omkreds, var han en sand ven. Han var en lidt speciel personlighed, der med sin jyske dialekt, (som han bevarede hele livet), godt kunne virke lidt brysk, men alle som kendte ham oplevede hans jyske lune og det skælmske blik som både børn og
voksne var fascineret af . Han elskede at lege med børnene, spille fodbold, eller tage dem med på traktor og vogn ud i marken.
Harry havde den glæde , at hans ønske om at blive boende på sit "LIVSVÆRK" holdt, bortset fra de sidste par uger, hvor sygdom overvant hans ønske om at blive på gården til det sidste.
Harry mistede sin kone i 1992, og selvom han var alt andet end huslig, og selvom han havde et mundheld der lød, "DET HAR VI VEL KONER TIL" klarede han selv sin madlavning, efter han blev alene. Han blev aldrig en ensom mand, trods det at han ikke havde børn.
Mange naboer har gennem de seneste år støttet og hjulpet ham på værdig vis, både med rengøring, lidt "godt at spise" som nu Harry kunne ønske sig det. Med et slag kort eller bare et besøg. Eller en lille udflugt ud i det blå. Årets gang i naturen fulgte han nøje og alt hvad en dag havde at byde på af vind og vejr, opgaver og oplevelser blev nøje ført til protokols, hver dag gennem det meste af hans liv.
For os naboer, gamle som nye, blev han en rigtig god ven, som vi vil mindes med mange positive tanker og takke for de mange glæder hans liv har beriget os med.
"de tre niecer fra ringsted " har hjulpet og støttet ham godt gennem alle årene. Og fra familien i Jylland blev han også husket.
Hermed et ÆRE VÆRE HAARYS MINDE
(Fra Naboer gennem 46 år)
Anette og Arne
|
1913 - 2010 (96 år)
Billeder
