| Notater |
Mindeord:
- Vigtigst af alt er at fortælle, hun er min mormor. Ikke en hvilken som helts mormor, ret speciel mormor. Hun er ikke en sådan mormor med spinlon-kjole og meget mørke nylonstrømper. Hun har været en mormor med de fedeste Krokodillesko..pels og diamanter i ringe og ørestikker. Kvalitesbevis Fru Elmer Lauridsen. Det var det indtryk det gav, når vi som børn gik gennem hendes gardarobe, når vi børnebørn var kaldt sammen til en weekend hos Bubber og morfar. Hun havde de flotteste "simili" smykker – dem måtte vi så gerne lege med. Hvis nogen husker 80érne..så blev det til "låne" smykker til div fester. Bubber havde bare alt hvad vi tøser drømte om fra prinsessefilm. Vi taler "kys-ægte"-læbestift, lavet i den tid hvor ting holdte – dvs..vi legede "fine damer" fra fredag, og søndag når vi skulle hjem, havde vi stadig læbestift på, nøjagtig så pink som da vi smurte den på fredag.
"Fru Elmer Lauridsen" var faktisk hvad hun sagde når telefonen ringede. Til morskab for os børn.
Selv natkjoler var fyldt med flæser, sløjfer og yndige bindebånd. Vi var rigtig ofte samlet alle børnebørn i en hel weekend hos Bubber..en hel weekend..6 stk unger!! Hatten af Bubber, sikken et hjerterum. Bubber var utrolig patentlig, yderst velplejet, altid duftende af en helt speciel sæbe..kan ikke huske hvad den hedder, men tror mine kusiner og fætter ved hvilken jeg taler om. Bubbers sæbe. Hun gik meget op i at fortælle os om de hygiejniske principper. Hun lærte os, at rense øre med klorhexidin sprit, brintoverilte blev brugt i stor stil! Hvilket hun så heldigvis senere blev mere afslappet med, da de flyttede på "Gården" hvor deres heste stod.
Her kommer så næsten som endnu en ny episode i vores liv med Bubber. De har altid haft heste, hvilket betød at ALLE vi børnebørn fik en hest, så snart vi kunne sidde op. Hestene blev så skiftet ud i højden som vi voksede. De fleste af hestene blev godt nok på gården, der kom bare lidt flere heste i stalden. Heste har altid været en del af deres liv, hvilket så blev en stor del af vores opvækst. Vi har troligt hjulpet på gammeldags facon, med at læsse hø med hestevogn og køre det hjem i stalden og smide det op på høloftet. Vi har taget den lille flade hestevogn med morfar som kusk, og os unger ud i marken for at samle de roer, der ikke var blevet samlet af maskinen fra naboens mark (sikkert med en aftale kunne jeg forstille mig! ) Vi sad så mange aftner og pudsede seletøjet og sadler. Jeg har SÅ mange gange taget fra gården med en så øm bagdel, at jeg knap kunne sidde på cyklen hjem. Jeg var hende der aldrig var bange for noget, det lyder nok mere som den Heidi i kender men det er som nok derfra jeg har fået den idé, med at det da skal prøves. Jeg havde så øm en bag, af alle de heste der har smidt mig af, da de skulle rides til som 3-årig. Morfar havde fundet den rytter, der ikke lige sådan lod sig slå ud af et par enkelt ture på rodeo-hest. Jeg havde så også den idé at jeg kun ville have hingste. Ja, det blev så vallaker med tiden. Men jeg var nok ikke så pokkers tålmodig med at sidde stille og det fine dressur ridning. Jeg var til spring og markfræs. Vi har haft en uerstattelig barndom hos Bubber og morfar. Vi har oplevet så meget, og det er helt umuligt at kunne give vores egen børn den oplevelse af en barndom. Selv bare det at fortælle ting der skete, ting vi lavede..så lyder det helt syrealistisk. Det lider bare for godt til at det faktisk kunne lade sig gøre i "virkeligheden". Men det skete..og hvor har vi bare været så ekstrem heldige! Bubber havde så også hendes farvorit. Christian. Han var den eneste dreng af os 6 der var jævnaldrende. Christian var den eneste der måtte sidde ved bordet MENS vi spiste og læse Anders And. Men tro mig…vi piger skulle nok få sat ham på plads. Ved faktisk ikke hvem der fik ideen, og tror for engangs skyld ikke det var mig??!!!! Men vi fik da "pay-back" til Christian Håber han har tilgivet os, for han var ski ikke så gammel endda..men vi var alle gået ned på marken for at hente hestene op på gården, der fik vi så overbevist Christian om at det skulle være vitterlig sjovt at tisse på et hegn?! Og det var kun drenge der kunne hmm…er det nu vi burde give dig en undskyldning Christian?. Men tror mig, det har været med til at gøre dig stærk ha ha ha…
Vi har været til dyreskue i mange år med vores heste, hentet flotte præmier hjem, vi har reddet ringridning, vi har været på hestelejr, vi har været i sommerhus i Hvalpsund med Bubber og morfar..vi har SÅ mange minder.
Bubber var fabelagtig til havearbejde! Kors i skuret – vi kom bare til at stå skoleret hvis der var taget en enkelt gulerod i det bed hun havde. Havde vi taget en…så kom der orm i resten!!! Og det var så den høst! Hendes roser, ville enhver gardner kigge langt efter! Hun var fabelagtig til alt faktisk! Hun var utrolig kreativ. Hæklede de flotteste sengetæpper..hun strikkede de flotteste ting. Hvilken evne hun så gav videre til min mor, som har en helt speciel måde at lave roser på, til det barnevognstæppe hun lavede til Maja.
Bubber var bare unik. Selv de sidste mange år. Nok ændrede psyken sig lidt Hun havde rigtig mange ideer, måder at se ting på, som jeg har lært noget af. Hun sagde til mig engang "Heidi..husk altid at vende dig om inden du tager hjemmefra – og se om du kan være bekendt at få uventet besøg!!" ARGH…den sad dybt i rigtig mange år..lidt endnu..men slet ikke så slemt som det har været. Alt mit rengøring bestod i 3-dobbelt salmiakspiritus. Mine vaskeklude vender ens, lagt sammen så jeg ved hvordan de vender hvis strømmen skulle gå! Der er stadig en del ting, som Jasmine mener er helt hen i vejret. Men jeg tænker da meget over det, specielt nu i en travl hverdag, kan jeg da blive irriteret over at der ikke altid er tid til lige at få det værste af vejen. En anden ting der lige blev tjekket så snart vi trådte inden for døren, var – om v havde fløjlsbukser på. For så kunne vi lige understå os i at sætte os i hendes veloursofa. Så vendte luven sig og hårene strittede ud i alle verdenshjørner!
Som sagt kom der stor forandring efter de flyttede på gården. Beklædning blev mere praktisk end fancy. Men som oftes havde hun tørklæde på. Med årene kom der flere og flere lag thermotøj på, i takt med kiloene forsvandt fra kroppen. Der kom flere og flere vaner til. Bihulerne drillede konstant. Dem har vi hørt meget om i familien Bubber var meget aktiv til det sidste.
Jeg husker engang jeg skulle ud og løbe i Undahlslund skov med Finn Johansen. Jeg spottede så Bubber på langt afstand, da hun lige var flyttet ud i det område og sagde til Finn "hende der ude i hoisonten..hende kender jeg".. Finn svarede "øh..hende sigøjneren??" med et smil på læberne. "Ja, svarede jeg stolt..det er min mormor!!!" Vi stoppede og jeg fik givet hende et kys på kinden..og så løb vi videre. Finn var nærmest undskyldene over det sagte. Jeg sagde til ham, at nu skulle han stoppe..jeg synes det var positivt. Bubber var blevet en lille hyggelig sigøjner, virkelig farverig og et sind der var lidt rodet rundt i på den gode og sjove måde. Hun var faktisk (jeg ved min mor ikke helt kunne komme overens med hendes påklædning af og til ) det mest fravestrålende menneske i hele Viborg. Hun startede moden som den er nu..hvor alt er tilladt at sætte sammen.
Bubber var ansat ved psykiatrien som plejer. Bubber sagde "når jeg bliver gammel, så vil jeg lade som om jeg er psykisk syg, for der er mange flere til at passe dig i psykiatrien end på et plejehjem!".. Hun har jo ret Måske det var derfra hun fik alle de ideer til de ting som hun mente skete omkring hende? Uanset, så er det ski helt ok Bubber..du er et fantastisk minde på alle områder. Tak for en rigtig god barndom du har givet os. Vi skylder dig rigtig meget, vi skylder at forklare vores børn der kun findes en slags rigtig Bubber..og det er bestemt ikke ham i det pokkers badekar, der stjal din titel som du var indehaver af langtid før den båtnakke
Jeg fik besked på arbejdet fra Arne fredag formiddag, at det slet ikke så godt ud med Bubber. Jeg fik lov at tage med bussen før arbejdstid var færdig for mit vedkommende. Tog straks ud på syghuset. Stakkels lille Bubber, lå der ret så træt og udkørt, af smerter og mangel på søvn. Bubber der vejede 34 kg sidst hun var blevet vejet hjemme, og nu havde hun sikkert tabt endu flere kilo. Der var skind og ben på den lille krop. Der var klager og om vi da ikke godt kunne give hende fred, hun ønskede selv at sige farvel nu. Hun fik mere og mere smertestillende. Vi blev ret hurtige enige om at lave et vagt-hold til natten. Jeg fik to timer alene med bubber – fra kl 3 til 5. De timer er rigtig værdifulde, og gav mig tid til at komme gennem alle de ting som jeg havde oplevet med Bubber. Hun sov endelig og havde ro i kroppen. Ved 4-tiden vågende hun, kiggede op i loftet med et blik der mest af alt havde en ønsketanke.. "er jeg ikke kommet herfra endnu?!!"… Jeg stillede mig og skyggede for lyset for at være sikker på hun var klar over at hun ikke var alene, holdte hende i hånden et stykke tid…
Bubber fik fred lige over middag i dag. Det var ret hårdt for følserne. Og ikke mindst fordi Maja holdte tøsefødselsdag, som i forvejen var blevet rykket. Men det blev holdt, Maja fik en god dag tiltrods for at vi måtte sige farvel til Bubber. Jeg måtte tænke positiv og tænke på de to sidste timer. Tak for alt!!
Vi fik alle sagt farvel ved kapellet, hun var smuk og så fredsfyldt ud.
Jasmine var med, Maja blev hjemme med veninde. Vi tog hjem, jeg tog en hurtig powernap på sofaen. Bestemte mig så for lige at løbe en time, uden tempo eller puls der skulle stresse. Det var dejligt. Og meget glat under den nye sne! Pas på derude!
|
1919 - 2010 (90 år)
